Eksternt login anvendes til at styre adgang til lukkede områder af websitet (intranet og ekstranet) og til at give registrerede gæster personaliseret indhold. Websitets gæster kan selv tilmelde/registrere sig - eller oprettes internt. Registrerede gæster kan redigere eller slette egen profil. Glemsomme gæster kan automatisk få adgangskode via e-mail – eller anvende automatisk login (cookie-baseret). Adgang, regler for tilmelding, login og gyldighedsperiode styres på gruppeniveau (flere grupper pr. bruger).
Indbygget integration til andre moduler giver mulighed for lade gæsterne se og redigere "eget" indhold på intranet/ekstranet (kræver henholdsvis Databaselister og Formularer). På den måde kan du selv bygge nye, skræddersyede "moduler". Dette er helt enestående for Tangora Portal CMS.
Modulet Integrator giver mulighed for at anvende Single SignOn i form af web service-baseret validering af registrerede gæster via et eksternt it-system (fx et CRM eller Active Directory), så de ikke også skal oprettes i Tangora Portal CMS. Autogodkendelse af nye personprofiler via et eksternt it-system er også muligt med web services. Læs mere om integration til andre it-systemer.